Historie og traditioner omkring dåbstøj i Danmark

Dåbskjolen er en lang, længere end barnet, hvid kjole der benyttes ved dåb af såvel piger som drenge. Dåbskjolen, som vi kender den i dag kom på mode hos borgerskabet i begyndelsen af 1800 årene. Den afløste tidligere tiders brug af mere brogede dåbsdragter.

Den oprindelige betegnelse for dåbstøj er kristentøj eller kristenpose. Tilbage i katolsk tid (før reformationen) blev der til dåben benyttet en hvid dåbsdragt med tilhørende hue - Kristentøjet.

Efter reformationen holder folk fast ved dåbstøjet, som enten er dåbskjole eller en dåbspose med tilhørende hue, blot fremstår den nu mere verdsligt i form af broget stof og fantasifulde udsmykninger...Disse dåbsdragter er ofte tilvirket af kostbart stof som fløjl, silke eller brokade besat med f.eks. guld- og sølvkniplinger, broderi, bånd og lignende.

Empiremoden bringer i begyndelsen af 1800 tallet ændringer ind i højtidsdragten, og farver veg tilbage for den hvide farve til både bryllups-, konfirmations- og dåbsdragt. Dåbskjolen som vi kender den i dag stammer fra empiretidens indflydelse.

Dåbsdragten bliver til dåbskjoler, lange og fjerlette fremstillet af moll, gaze eller bobinet forsynet med hvidt broderi, kniplinger, flæser og anden pynt. Samtidig benyttes nu en underkjole, således at dåbskjolen tager sig bedst ud. Samtidig med at dåbskjoler af de lette materialer blev moderne, kom en tilsvarende hue/kyse i brug. Ligeledes forsynet med hvidt broderi, kniplinger, flæser eller anden pynt.

Snittet i dåbskjolen har gennem alle århundreder været ens for både piger og drenge, kun har dåbskjolens snit ændret sig i takt med svingninger i damemoden.

Fra ca. 1850 begynder man at vise dåbsbarnets køn i påklædningen med lyseblå eller lyserød pynt / sløjfer / underkjoler til henholdsvis drenge og piger.

"Dåbskjoler kan være ejede, lejede eller lånte og har været det gennem alle årene, årtierne og århundrederne"